Socialstyrelsen inviterer frivillige organisationer til virtuelt informationsmøde om ansøgningspuljer i 2022.
Mødet afholdes på Zoom onsdag den 16. marts 2021 kl. 9.30-11.30.
De ansøgningspuljer, der er er målrettet civilsamfundsorganisationer- og foreninger, vil blive præsenteret. Du kan blive klogere på de enkelte puljer, formalia, og hvad du i øvrigt skal være opmærksom på, når du ansøger.
Derudover vil Socialstyrelsen også præsentere en ny ansøgningsportal, som frivillige foreninger og organisationer skal bruge fremadrettet.
I forskellige sessioner får du mulighed for at høre om enten Støtte til koloniophold mv. for børn og unge med handicap og deres pårørende (Handicappuljen), Støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI) eller Driftsstøtte til handicaporganisationer og -foreninger (ULHAN) og Frivilligt socialt arbejde (PUF) eller Sommerferiehjælp.
Informationsmødet er gratis og sidste frist for tilmelding er den 15. marts 2022. Du tilmelder dig via dette link: https://socialstyrelsen.nemtilmeld.dk/746/.
Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside.
Kender du puljekalenderen?
Socialstyrelsen offentliggør hvert år en puljekalender, der giver et overblik over årets ansøgningspuljer og hvornår, de kan søges.
Du kan se kalenderen for 2022 her.