Efter næsten to årtier har Bisidderne ydet deres sidste hjælp og støtte. Peder Sass var med, da dørene åbnede, og han blev, indtil de lukkede igen.
Bisidderne i Næstved
Vejen til det frivillige arbejde begyndte tæt på Peders egen familie. Da han fik et barnebarn med muskelsvind, oplevede familien, hvor afgørende den rette hjælp og støtte kan være. Samtidig havde Peder gennem sit politiske arbejde udviklet et stærkt engagement i at hjælpe mennesker, der befinder sig i social nød. De personlige erfaringer og ønsket om at gøre en forskel blev begyndelsen på 17 års frivilligt arbejde for Bisidderne i Næstved.
Bisidderne bestod af en gruppe frivillige med forskellige faglige baggrunde, som tilbød gratis og uafhængig støtte til borgere i Næstved Kommune. De kunne bl.a. tage med til møder hos kommunen, lægen eller andre instanser.
Deres opgave var at skabe tryghed og overblik i en situation, der kunne være uoverskuelig for borgeren. Inden mødet kunne bisidderen hjælpe med at afklare, hvad borgeren ønskede at få ud af mødet, og hvilke spørgsmål der var vigtige at få stillet. Under mødet kunne bisidderen være et ekstra sæt ører, tage noter og hjælpe med at huske, hvad der blev sagt og aftalt.
Faglig sparring og særlige arbejdsområder
I årenes løb havde Bisidderne mange forskellige opgaver, bl.a. sager i jobcentret, bodeling ved dødsfald, skilsmisser, sager om samvær mellem forældre og m.m.
Bisidderne bestod af frivillige med forskellige uddannelser og kompetencer, men en bestemt uddannelse var ikke et krav for at blive bisidder. ”Vi stillede det krav, at man skulle gennemgå bisidderkurset og samtidig have et vist menneskekendskab. Man skulle kunne skabe tryghed for at yde den rette hjælp. Vi havde cases, som vi øvede os på under kurserne, netop for at kunne skabe den ro og tryghed, som var vigtig for borgeren” fortæller Peder.
Hver tredje måned mødtes de i Munkebocentret, som kommunen havde stillet til rådighed. Her gennemgik de frivillige opgaverne og talte om, hvor de hver især kunne byde ind med deres kompetencer. Når borgerne ringede, blev de spurgt om, hvad de skulle have hjælp til, og på den baggrund blev de henvist til den bisidder, der havde det relevante arbejdsområde. ”Socialrådgiveren havde naturligvis mange sager,” siger Peder.
Når man spørger Peder, hvad der har drevet ham til at være frivillig gennem alle årene, er han slet ikke i tvivl: ”Man kunne se på nogle, at det lykkedes, og at de kom igennem med deres sager i fx jobcentret. Den glæde og lettelse, der opstod, når det lykkedes, var helt særlig.”
Flere grunde til lukningen
Efter 17 år er det vemodigt at skulle dreje nøglen om. Ifølge Peder skyldes lukningen flere forskellige årsager.
Tidligere blev Bisidderne bl.a. synliggjort gennem annoncer, men det blev efterhånden for dyrt.
I stedet tog de internettet i brug, men det førte til færre henvendelser. Samtidig var sagsbehandlingstiden på jobcentrene blevet kortere, og behovet havde ændret sig. I dag tilbyder flere organisationer, fagforeninger og frivillige den samme form for støtte. Det betyder, at borgerne har flere steder at henvende sig end for 17 år siden. De sidste to år har der været ca. 60 opgaver om året. Før var der omkring 80. Det svarer til et fald i antallet af opgaver på 25 %.
Foto: Peder Sass
Peder er også ærgerlig over, at de ikke var bedre til at tænke i fondsøgninger. ”Bisidderne i Gentofte spurgte os til råds om, hvordan vi havde lavet vores brochure og logo. De gjorde brug af vores erfaringer og var dygtige til at søge fonde. De havde bl.a. søgt Veluxfonden og fået en god bevilling. Bisidderne i Gentofte havde et højt fagligt niveau og var skarpe til at søge om bevillinger. Det var vi ikke dygtige nok til. Vi søgte kun midler hos kommunen,” siger Peder.
Bisidderne i Gentofte eksisterer stadig i dag.
Det har også været svært at finde nye frivillige, og flere af dem, der har været med fra begyndelsen, er blevet ældre.
”Vi forsøgte at hverve nye frivillige, men vi var ikke aggressive nok,” fortæller Peder.
Selvom det er trist at tage afsked med Bisidderne, glæder Peder sig over, at borgerne stadig kan finde hjælp andre steder. ”Man vinder mest ved at være positiv,” siger Peder med et smil på læben.
Et farvel til Bisidderne, men ikke til engagementet
Selvom Bisidderne nu er fortid, er Peders engagement det langt fra. I dag sidder han i Kvicklys butiksråd i Næstved og er medlem af bestyrelsen i en andelsboligforening. Der skal dog også være tid til familien og til rollerne som ægtemand, far, morfar og farfar. Når han ikke er optaget af bestyrelsesarbejde, nyder han livet i sommerhuset og særligt tiden i haven, hvor han holder godt øje med, hvornår gulerødderne er klar til at blive spist.
Når Peder ser tilbage på de 17 år i Bisidderne, er det med glæde over, at indsatsen blev værdsat også blandt medarbejderne på jobcentret. ”De betragtede os ikke som en fjende, men som en ekstra hånd til borgeren,” fortæller Peder.
Bisidderne er nu et afsluttet kapitel, men Peder har stadig nok at se til. Engagementet fortsætter i lokalsamfundet, i familielivet og måske også en smule blandt gulerødderne i haven.
Faktaboks
• Bisidderne i Næstved eksisterede i 17 år
• Peder Sass kan kontaktes på e-mail:
Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskabet til områdets forskellige frivillige sociale foreninger. Artiklen om Bisidderne er skrevet i august 2026 af Maria Brandstrup Holck, kommunikationsmedarbejder i Frivilligcenter Næstved. © 2026 Maria Brandstrup Holck.