Skip to main content

FrivilligBørs

- for foreninger og grupper, virksomheder og offentlige institutioner.

Fredag den 26. september 2025 kl. 16.30 løber den første FrivilligBørs indenfor Næstved kommunegrænser af stablen.

Invitationen udsendes i løbet af juni, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.

Glæd jer til at se invitationen for vi kan godt røbe, at der udover selve FrivilligBørsen også vil være andet på programmet. Men det hører I meget mere om senere. 

Hvad er en FrivilligBørs?

Kort fortalt er FrivilligBørs er en møde- og markedsplads, hvor frivillige foreninger og grupper, virksomheder og offentlige institutioner mødes på tværs for at skabe nye samarbejder og udveksle ressourcer. Det kan være varer, idéer, viden, kompetencer og lignende, men ikke penge. Alle tilbud og ønsker skal være gratis.

Inden FrivilligBørsen har alle deltagere formuleret, hvad de hver især kan tilbyde, og hvad de hver efterspørger, hvilket vi samler i et ’børskatalog’. Alle deltagere modtager Børskataloget og kan derved på forhånd orientere sig i de øvrige deltageres tilbud og ønsker.

Der vil ikke være ikke boder og stande, da vi går rundt mellem hinanden til FrivilligBørsen. 

En film siger mere end tusind ord
Se derfor denne korte film fra Frivilligcenter Sorø, som giver et godt indtryk af, hvad en FrivilligBørs er: www.youtube.com/watch?v=X23o8qi4hGI.

Hvorfor deltage?

FrivilligBørs skal bane vejen for at de forskellige aktører kan mødes og hjælpe hinanden.

Fordelene og udbyttet ved at deltage i FrivilligBørsen kan være forskelligt alt efter, hvem I er.

Sammen med invitationen kommer der også en oversigt med idéer til hvad man kan tilbyde, hvad man kan ønske sig og fordelene ved at deltage. 

Indtil da kan I her få et indtryk af, hvad udbyttet for eksempel kan være:

…for frivillige foreninger og grupper
At få nye kontakter, der kan hjælpe med at opfylde jeres mål. Fx få praktisk hjælp, men også ny viden og kompetencer. På den måde kan I skabe bedre muligheder og tilbud til de målgrupper, jeres forening arbejder for. Kan også give en anden form for indtægt end penge til foreningen.

…for virksomheder
Giver mulighed for at konkretisere jeres strategi for samfundsansvar og udføre den i praksis. Jeres medarbejdere får en bedre forståelse for og mulighed for at tage del i virksomhedens lokale samfundsengagement. Kan også styrke jeres image i lokalsamfundet, ligesom det kan resultere i nye strategiske samarbejder eller partnerskaber.

…for kommunen og offentlige institutioner
Kan samarbejde med virksomheder og frivillige foreninger om at give kommunens borgere nogle bedre tilbud.
Samarbejdet med de frivillige foreninger kan bidrag til at skabe et overblik over de lokale foreningers aktiviteter og skabe øget fællesskab i lokalsamfundet og udvikle borgernes livskvalitet.

Frivillig Fredag logo

Praktisk info

  • Hold øjne og ører åbne i juni 2025, hvor invitationen til FrivilligBørs 2025 sendes ud.
  • Arrangementet afholdes i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Lokalerne er handicapvenlige, og der vil være teleslynge.
  • Det er gratis at deltage, og tilmelding er nødvendig.

Hvem stå bag?
Arrangørerne af FrivilligBørs er Næstved Kommune, Næstved Kommune og Frivilligcenter Næstved.

FrivilligBørs er dette års Frivillig Fredags arrangement.

Spørgsmål?
Kontakt Mie Majgaard fra Næstved Sundhedscenter på tlf. 5124 0886 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Betina Rasmussen fra Frivilligcenter Næstved på tlf. 29 26 00 38 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..