Skip to main content

Hyggecafé i Frivilligcentret den 2. november

Hyggecafé i Frivilligcentret den 2. november

Lad efteråret blive udenfor, og kom ind i varmen til et par hyggelige timer med kaffe, snak og godt selskab.

  • Mandag den 2. november 2026 Kl. 14.00-16.00
  • Frivilligcenter Næstved, De Sociale Foreningers Hus, Farimagsvej 16, 4700 Næstved

Tag strikketøjet med, find et spil frem eller kom bare, som du er. Alle er velkomne, både alene og sammen med andre.

Tilmelding senest den 2. november kl. 11.00 til Maj-Britt på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf.: 22 42 62 43.

Vi glæder os til at se dig. 

Hyggecafé i Frivilligcentret

Illustration: Frivilligcenter Næstved

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Hyggecafé i Frivilligcentret den 2. november

  • Læst: 102

Hjælp flere børn og unge ind i jeres foreningsfællesskab

  • Intro billede: Illustration: Colourbox

Hjælp flere børn og unge ind i jeres foreningsfællesskab

Alle børn og unge fortjener muligheden for at være en del af et fritidsfællesskab. Med projektet Fritidsvejen tilbyder Næstved Kommune fritidsvejledning til familier og fagpersoner, som har brug for hjælp til at finde den rette fritids- eller idrætsaktivitet.

Fritidsvejledningen kan hjælpe med at skabe kontakt til lokale foreninger og sikre en tryg opstart i fællesskabet. Derudover kan der vejledes om muligheder for økonomisk støtte, hvis der er behov for det.

Fritidsvejen hjælper børn og unge (6-15 år) ind i lokale idrætsfællesskaber ved at:

• Finde relevante idrætstilbud
• Sikre en tryg opstart
• Hjælpe med økonomisk støtte i samarbejde med BROEN Næstved

Kontakt Emilie Mølbach Idrætskonsulent, Næstved Kommune på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
eller tlf.: 2327 7806

Fritidsvejen - Næstved Kommune

Foto: Colourbox

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Hjælp flere børn og unge ind i jeres foreningsfællesskab

  • Læst: 210

International Handicapdag og Handicapprisen 2026

International Handicapdag og Handicapprisen 2026

I forbindelse med International Handicapdag afholder Handicaprådet i Næstved Kommune en aften med fokus på fællesskab, inklusion og anerkendelse. Her uddeles Handicapprisen 2026 til en person, virksomhed, forening, institution eller et initiativ, som har gjort en særlig indsats for mennesker med handicap og bidraget til et mere tilgængeligt og inkluderende Næstved.

Program for aftenen:

  • Velkomst ved handicapaktivist Daniel Bente
  • Underholdning ved komiker Cathrine Honoré
  • Uddeling af Handicapprisen 2026
  • Let forplejning
  • Fokus på fællesskab, inspiration, inklusion og lige muligheder

Tid og sted
Torsdag den 3. december 2026 kl. 18.00-20.00 Næstved Bibliotek, Salen, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved

Tilmeldingsfrist
Søndag den 1. november 2026 kl. 12.00

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Aftenen sætter fokus på de mange indsatser, der er med til at skabe bedre muligheder og øget inklusion for mennesker med handicap i Næstved Kommune.

Bemærk: Arrangementet er parfumefrit.

Tilmelding til Handicapdag og Handicapprisen 2026

Illustration: Handicaprådet i Næstved Kommune

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …International Handicapdag og Handicapprisen 2026

  • Læst: 231

Pulje til at få flere 50+ årige med i aktive fællesskaber

  • Intro billede: Illustration: Colourbox

Pulje til at få flere 50+ årige med i aktive fællesskaber

Vil I skabe nye muligheder for, at flere borgere over 50 år bliver en del af et aktivt fællesskab? Så kan jeres forening eller fællesskab søge støtte fra denne pulje.

Puljen har til formål at få flere 50+ årige til at engagere sig i foreningslivet og deltage i aktive fællesskaber. Det kan for eksempel være gennem oprettelse af begynderhold i en idrætsforening eller nye bevægelsesaktiviteter i andre frivillige foreninger og fællesskaber i Næstved Kommune.

En del af partnerskabet "Sund Aldring"

Puljen er etableret som en del af partnerskabsaftalen Sund Aldring – et styrket samarbejde med foreningslivet mellem Næstved Kommune, Frivilligcenter Næstved og DGI Storstrømmen.

Der gives særligt støtte til initiativer, som udspringer af partnerskabet. Det kan blandt andet være:

  • Indsatser, der hjælper borgere videre fra genoptræning til et aktivt foreningsliv.
  • Projekter i foreninger, der har deltaget i frivillighedsuddannelsen og ønsker at igangsætte initiativer for frivillige trænere, instruktører eller bestyrelsesmedlemmer.
  • Aktiviteter, der styrker deltagelse, fællesskab og frivilligt engagement blandt borgere over 50 år.

Hvem kan søge?

Frivillige foreninger og aktive fællesskaber i Næstved Kommune kan søge op til 20.000 kr.

Hvad kan I søge støtte til?

Når I ansøger, skal I vælge et eller flere af følgende spor:

  1. Velkomstindsatser på baggrund af deltagelse i en "Tag godt imod"-workshop.
  2. Oprettelse af nye begynderhold for borgere over 50 år.
  3. Initiativer, der udvikler og styrker frivilligfællesskabet for både nye og eksisterende frivillige, trænere og ledere.
  4. Aktiviteter i naturen, der får flere til at bevæge sig.
  5. Indsatser, der styrker lokale samarbejder og engagerer flere 50+ årige.
  6. Andre idéer, der gør jeres forening eller fællesskab mere tilgængeligt og attraktivt for borgere over 50 år.

Næstved Kommunes puljer

Illustration: Colourbox

Betingelser for støtte

For at modtage støtte fra puljen skal jeres projekt indeholde en plan for kommunikation af indsatsen. Formålet er at synliggøre aktiviteterne og tiltrække flere deltagere til jeres fællesskab.

Sådan søger I

  1. Kontakt foreningskonsulent Lone Lisborg

Ring på 20 26 89 79 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Fortæl, hvilket spor I ønsker at søge inden for, og beskriv kort jeres idé samt den planlagte indsats.

  1. Send beskrivelse og budget

Når idéen er godkendt, sender I en kort projektbeskrivelse og et budget til foreningskonsulenten. Herefter behandles ansøgningen, og det bevilgede tilskud udbetales.

Ansøgningsperiode

Puljen er åben for ansøgninger i 2026, 2027 og 2028.
I kan søge støtte på op til 20.000 kr., og I kan forvente svar på jeres ansøgning inden for to til tre uger.

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Pulje til at få flere 50+ årige med i aktive fællesskaber

  • Læst: 178

Vigtig information om Frivilligcentrets links på Facebook

  • Intro billede: Illustration: Colourbox

Vigtig information om Frivilligcentrets links på Facebook

Facebook har lavet ændringer, som gør, at vi lige nu ikke kan linke direkte på samme måde som tidligere.

Derfor henviser vi til vores Facebookprofil under "Oplysninger" eller "Om", hvor du finder linket til  hjemmesiden.

Tak for tålmodigheden, og husk at holde øje med hjemmesiden, så du ikke går glip af noget.

Illustration: Colourbox

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Vigtig information om Frivilligcentrets links på Facebook

  • Læst: 239