Fast nøglebrik er kun et tilbud og ikke et krav. Din forening/gruppe er fortsat meget velkommen til at komme forbi og hente en nøglebrik/nøgle indenfor vores åbningstid, når I skal låne et lokale, og returnere den efter brug, som hidtil.
Ved booking af lokaler bedes din forening/gruppe give os besked om, om I selv har en fast nøglebrik, eller om I kommer og henter en nøglebrik inden lokaleudlånet.
Det er kun frivillige sociale foreninger og grupper, der er medlem af Frivilligcenter Næstved, som kan låne lokaler og hermed også kan få fast nøglebrik til Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus.