Handicapprisen 2026
Handicapprisen 2026
Kender du en person, virksomhed, forening, institution eller et initiativ i Næstved Kommune, der gør en særlig forskel for mennesker med handicap?
Så har du nu mulighed for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026.
Formål med Handicapprisen
Handicapprisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats for at forbedre vilkårene for personer med handicap. Prisen sætter fokus på gode eksempler på tilgængelighed, inklusion og ligestilling og skal inspirere andre til at skabe et mere tilgængeligt og inkluderende samfund.
Hvem kan modtage prisen?
Prisen kan tildeles en enkeltperson, organisation, virksomhed eller institution i Næstved Kommune, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for et eller flere af følgende områder:
- Tilgængelighed- forbedring af fysisk eller digital tilgængelighed for personer med handicap.
- Inklusion- skabelse af nye muligheder for aktiv deltagelse i arbejdsliv, uddannelse, fritidsliv eller kulturliv.
- Innovative løsninger- udvikling eller implementering af nyskabende initiativer, der forbedrer livskvaliteten for personer med handicap.
- Oplysning og holdningsændring- udbredelse af viden, forståelse og accept af mennesker med handicap.
- Samarbejde- tæt og respektfuldt samarbejde med personer med handicap og relevante aktører om udvikling af løsninger.
Hvem kan indstille?
Alle kan indstille kandidater til Handicapprisen - både borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og institutioner.
Indstillingsperiode
Den 1. september til den1. oktober 2026
Indstillingsbeskrivelse
Ved indstillingen bedes du beskrive, hvorfor kandidaten fortjener prisen, og hvordan vedkommende eller organisationen har gjort en særlig forskel for mennesker med handicap.
Bedømmelse
Indstillingerne vurderes af Handicaprådet, som fungerer som bedømmelsesudvalg. Udvalget mødes én gang årligt for at gennemgå de indkomne forslag og udpege årets modtager.
Illustration: AI-genereret af Handicaprådet, Næstved Kommune
Deadline for indstilling: 1. oktober 2026
Prisen
Modtageren af Handicapprisen modtager:
- Et diplom
- Et pengebeløb på 5.000 kr.til videreudvikling af det arbejde eller initiativ, der hædres
- Statuette
Indstil din kandidat
Vær med til at anerkende de mennesker og initiativer, der gør en forskel. Indsend din indstilling og hjælp med at sætte fokus på gode eksempler, der fremmer et mere tilgængeligt og inkluderende Næstved for alle.
Deadline for indstilling: 1. oktober 2026
Indstillinger til prisen foregår via dette link (kræver MitID): Indstil kandidat til Handicapprisen 2026
Overrækkelse
Prisen overrækkes én gang årligt ved Handicaprådets fejring af den Internationale Handicapdag den 3. december 2026 kl. 18-20 på Næstved Bibliotek, Salen, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved.
Ønsker du at deltage i uddelingen af prisen, skal du huske at tilmelde dig arrangementet via dette link: Tilmelding til Handicapdagen 2026