Skip to main content

Fejring af Frivillig Fredag 2026

  • Intro billede: Fotograf: Victor Paarúp

Fejring af Frivillig Fredag 2026

FrivilligBørs

100 deltagere var med til årets FrivilligBørs, som blev erklæret åben kl. 16.15 af borgmester, Kenneth Sørensen, efter hans åbningstale:

- Så kig jer omkring. Find ud af, hvad I kan tilbyde. Find ud af, hvad I mangler. Og vigtigst af alt: Lav en handel. For på FrivilligBørsen er det ikke den med den største pengepung, der vinder. Det er den, der får øje på, hvad vi kan skabe sammen.

Børsnotarerne havde godt travlt. 16 aftaler blev indgået på de første 16 minutter. Aftalerne kunne handle om lån af lokaler, materialer, foredrag, fotoudstilling, rådgivning, oplevelser og praktisk hjælp.

Udover aftalerne var der også en masse gode samtaler på tværs af deltagerne, som repræsenterede både foreninger, offentlige institutioner frivillig- og socialområdet samt byrådspolitikere.

Det blev til 69 aftaler uden penge involveret, og rekorden fra sidste år på 65 var dermed slået.

Tina WesselHof og Maria Lindahl Strøm bryder velkommen

Tina WesselHof (tv), formand i Næstved Frivilligråd, og Maria Lindahl Strøm (th), centerleder i Frivilligcenter Næstved. Foto: Frivilligcenter Næstved

Frivillig Fredag Fest

Efter Frivillig Fredag Festens lækre middag var der tid til at netværke og ikke mindst at blive inspireret og få et godt grin af Lars AP’s oplæg, ”FLINK er en superkraft”. Som Lars siger om flinkhed: – Så løfter den vores humør, energi og evne til at finde på nye ideer. Og så giver den os den fantastiske følelse af at være et fællesskab og sammen om opgaven.

Derefter var det blevet tid til at udløse spændingen, for ved Frivillig Festen skulle Trelleborg Fondens Frivilligpris for første gang uddeles. Prisen hædrer det frivillige sociale arbejde i Næstved Kommune, og den er blevet til gennem et samarbejde mellem Næstved Kommune, Trelleborg Fonden og Frivilligcenter Næstved.

Årets vinder af Trelleborg Fondens Frivilligpris:
headspace Næstved

– Frivillige sociale tilbud er ofte med til at gribe mennesker, før udfordringerne vokser sig større. Det ser vi tydeligt i headspace Næstved, hvor de frivillige møder unge med tid, nærvær og omsorg. Derfor er de den helt rigtige modtager af årets pris, siger Kirsten Ottenheim, formand for Frivilligcenter Næstved.

Med prisen fulgte et hædersdiplom og 25.000 kr. for deres frivillige arbejde med at lytte til unge, som har brug for nogen at tale med. Sådanne samtaler har de haft 547 af siden opstarten for halvandet år siden.

  • Kirsten Ottenheim, Dusan Jovanovic og Hiba Belhaiba

    Kirsten Ottenheim, Dusan Jovanovic og Hiba Belhaiba

  • Borgmester Kenneth Sørensen holder tale

    Borgmester Kenneth Sørensen holder tale

  • FrivilligBørsen er åben og summer af liv

    FrivilligBørsen er åben og summer af liv

  • Heydi Baltzer, Pia Søberg Elkjær og Else Marie Munther står klar

    Heydi Baltzer, Pia Søberg Elkjær og Else Marie Munther står klar

  • Red Barnet laver en aftale med UngeCentrum

    Red Barnet laver en aftale med UngeCentrum

  • UngeCentrum og Red Barnet giver hånd på aftale

    UngeCentrum og Red Barnet giver hånd på aftale

  • headspace og Frelsens Hær giver hånd på aftale

    headspace og Frelsens Hær giver hånd på aftale

  • headspace og Fibromyalgi- & Smerteforeningen i snak

    headspace og Fibromyalgi- & Smerteforeningen i snak

  • Stor jubel - vi slog rekorden for aftaler

    Stor jubel - vi slog rekorden for aftaler

  • Vi skåler i bobler på de 69 indgåede aftaler

    Vi skåler i bobler på de 69 indgåede aftaler

  • Fællessang med De Små Giganter

    Fællessang med De Små Giganter

  • Lars AP holder oplæg om flinkhed

    Lars AP holder oplæg om flinkhed

  • Byrådsmedlem Nickolai Hamann holder tale

    Byrådsmedlem Nickolai Hamann holder tale

  • Kasper Bæk fra AL Sydbank og Trelleborg Fonden holder tale

    Kasper Bæk fra AL Sydbank og Trelleborg Fonden holder tale

  • Årets vinder af Trelleborg Fondens Frivilligpris 2026: headspace

    Årets vinder af Trelleborg Fondens Frivilligpris 2026: headspace

  • Årets vinder af Trelleborg Fondens Frivilligpris 2026: headspace

    Årets vinder af Trelleborg Fondens Frivilligpris 2026: headspace

Fotograf: Victor Paarúp

Læs mere …Fejring af Frivillig Fredag 2026

  • Læst: 1223

Nyt samarbejdsprojekt skudt i gang

  • Intro billede: Foto: Frivilligcenter Næstved

Nyt samarbejdsprojekt skudt i gang

Alle har noget at bidrage med i foreninger

Derfor har vi sammen med Center for Arbejdsmarked skabt projektet De Næver Nyttige. Her matcher vi mennesker, der p.t. står uden arbejde og uddannelse, som gerne vil engagere sig med lokale frivillige  foreninger og forhåbentligt på denne måde få en trædesten ind i nye fællesskaber. Foreningerne får med et match nye hænder, kompetencer og perspektiver.

"Vi glæder os over at kunne få flere i foreningslivet gennem samarbejdet, De Næver Nyttige", siger Maria Lindahl Strøm, centerleder for Frivilligcenter Næstved.

TORSDAGE I ULIGE UGER KL. 9.00-11.00 kan I få en snak med Mie om, hvordan vi kan finde et match ift. jeres opgaver og behov. I finder hende i Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus, Farimagsvej 16, 4700 Næstved (i Folkerummet).

Læs om De Næver Nyttige

Foto: Frivilligcenter Næstved, Maria Lindahl Strøm (tv), centerleder i Frivilligcentret, og Mille Gry Nielsen (th), tværgående koordinator i Center for Arbejdsmarked

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Nyt samarbejdsprojekt skudt i gang

  • Læst: 730

Handicapprisen 2026

Handicapprisen 2026

Handicapprisen 2026
Kender du en person, virksomhed, forening, institution eller et initiativ i Næstved Kommune, der gør en særlig forskel for mennesker med handicap?

Så har du nu mulighed for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026.

Formål med Handicapprisen
Handicapprisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats for at forbedre vilkårene for personer med handicap. Prisen sætter fokus på gode eksempler på tilgængelighed, inklusion og ligestilling og skal inspirere andre til at skabe et mere tilgængeligt og inkluderende samfund. 

Hvem kan modtage prisen?
Prisen kan tildeles en enkeltperson, organisation, virksomhed eller institution i Næstved Kommune, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for et eller flere af følgende områder:

  • Tilgængelighed- forbedring af fysisk eller digital tilgængelighed for personer med handicap.
  • Inklusion- skabelse af nye muligheder for aktiv deltagelse i arbejdsliv, uddannelse, fritidsliv eller kulturliv.
  • Innovative løsninger- udvikling eller implementering af nyskabende initiativer, der forbedrer livskvaliteten for personer med handicap.
  • Oplysning og holdningsændring- udbredelse af viden, forståelse og accept af mennesker med handicap.
  • Samarbejde- tæt og respektfuldt samarbejde med personer med handicap og relevante aktører om udvikling af løsninger. 

Hvem kan indstille?
Alle kan indstille kandidater til Handicapprisen - både borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og institutioner. 

Indstillingsperiode
Den 1. september til den1. oktober 2026

Indstillingsbeskrivelse
Ved indstillingen bedes du beskrive, hvorfor kandidaten fortjener prisen, og hvordan vedkommende eller organisationen har gjort en særlig forskel for mennesker med handicap. 

Bedømmelse
Indstillingerne vurderes af Handicaprådet, som fungerer som bedømmelsesudvalg. Udvalget mødes én gang årligt for at gennemgå de indkomne forslag og udpege årets modtager. 

Illustration: AI-genereret af Handicaprådet, Næstved Kommune

Deadline for indstilling: 1. oktober 2026 

Prisen
Modtageren af Handicapprisen modtager:

  • Et diplom
  • Et pengebeløb på 5.000 kr.til videreudvikling af det arbejde eller initiativ, der hædres
  • Statuette 

Indstil din kandidat
Vær med til at anerkende de mennesker og initiativer, der gør en forskel. Indsend din indstilling og hjælp med at sætte fokus på gode eksempler, der fremmer et mere tilgængeligt og inkluderende Næstved for alle.

Deadline for indstilling: 1. oktober 2026 

Indstillinger til prisen foregår via dette link (kræver MitID): Indstil kandidat til Handicapprisen 2026 

Overrækkelse 
Prisen overrækkes én gang årligt ved Handicaprådets fejring af den Internationale Handicapdag den 3. december 2026 kl. 18-20 på Næstved Bibliotek, Salen, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved.

Ønsker du at deltage i uddelingen af prisen, skal du huske at tilmelde dig arrangementet via dette link: Tilmelding til Handicapdagen 2026  

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Handicapprisen 2026

  • Læst: 712

Kursus: Fremtidens frivillige - sådan skaber vi plads

  • Intro billede: Illustration: Frivilligcenter Næstved

Kursus: Fremtidens frivillige - sådan skaber vi plads

Deltag i inspirationskurset, hvor I får indsigt i tidens tendenser inden for frivillighed og konkrete redskaber til at rekruttere, motivere og fastholde frivillige med særligt fokus på personer over 50 år.

Kurset afholdes lørdag den 24. oktober 2026 kl. 10.00 til 14.00 i Frivilligcenter Næstved, De Sociale Foreningers Hus, Farimagsvej 16, 4700 Næstved (Folkerummet).

Frokost er inkluderet.

Målgruppe: Bestyrelsesmedlemmer, ledere og frivillige, der ønsker at udvikle foreningens arbejde med frivillighed. Deltag gerne flere fra samme forening.

Arrangører: Næstved Kommune, DGI Storstrømmen og Frivilligcenter Næstved

Tilmelding: senest den 18. oktober 2026 på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf.: 55 77 62 43

Ved tilmelding skal I oplyse foreningens navn, antal deltagere og eventuelle særlige kosthensyn.

Der er plads til højst 30 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle.

Illustration: Frivilligcenter Næstved

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Kursus: Fremtidens frivillige - sådan skaber vi plads

  • Læst: 801

Lokalebooking for 2027 med udvidet åbningstid

  • Intro billede: Billede af lokalet 'Atelieret' i Frivilligcenter Næstved - De Sociale Foreningers Hus'

Lokalebooking for 2027 med udvidet åbningstid

Mandag den 2. november 2026 åbner vi for lokalebookinger i hele 2027. Vi har udvidet åbningstiden denne dag, så vi har åbent kl. 10.00-15.00.

Der er god rift om lokalerne, så det er en god idé at være hurtig ude, da det er først-til-mølle princippet, der gælder.

Book lokaler – nu også online
Det er også muligt at booke lokaler til din forening online i vores onlinebookingssystem her på hjemmesiden.

Har din forening ikke et login allerede, så skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så opretter vi en adgang.

Du vil fortsat også kunne booke lokaler ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., ringe på tlf. 55 77 62 43 eller komme forbi i vores åbningstid.

Hvem kan låne lokaler?
Det er frivillige sociale foreninger og grupper, der er medlem af Frivilligcenter Næstved, som kan låne lokaler i Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus.

Mere info eller spørgsmål
Vil du vide mere om lokaleudlån og medlemskab, så kontakt os eller klik på den blå knap nedenfor. 

De bedste hilsner
Frivilligcenter Næstved

Læs mere om lokaleudlån og faciliteter

Billede af lokalet 'Atelieret' i Frivilligcenter Næstved - De Sociale Foreningers Hus

Andre nyheder


Se flere nyheder

Læs mere …Lokalebooking for 2027 med udvidet åbningstid

  • Læst: 1480